Subscribe to Wessberg A/S - Rådgivende ingeniørerrss

Ledelsesskifte i Wessberg

6. oktober 2009 af admin  
Gemt under Nyheder

Adm. direktør Søren Andreasen

Med virkning fra 1. oktober 2009 overtog Søren Andreasen posten som administrerende direktør i Wessberg A/S – Rådgivende ingeniører. Stig Wessberg, der har været adm. direktør siden 1994, udtræder af direktionen, men fortsætter som bestyrelsesformand, mens den hidtidige bestyrelsesformand, Lennart Ricard, fortsætter som næstformand.

Søren Andreasen, 52 år, er uddannet cand. merc. i finansiering og regnskab og kommer senest fra en stilling som udviklingschef i den rådgivende ingeniørvirk­somhed, OBH-gruppen A/S. Søren Andreasen har en meget relevant erhvervs­erfaring med sig bl.a. fra stillinger som IT-direktør i KOMPAN A/S, afdelings­chef med ansvar for IT- og  kvalitetsudvikling i Superfos Construction a/s og managementkonsulent i Accenture.

Wessberg A/S spænder over ingeniørdisciplinerne inden for byggeriet, men har navnlig i de senere år udvidet sine kompetencer inden for bæredygtigt byggeri med fx. termoaktive konstruktioner, geotermisk energiforsyning, fjernkøling, solcelleanlæg samt indeklima efter de nyeste ventilationsprincipper.

Wessberg A/S er rådgiver på en række af tidens mest spektakulære og banebrydende projekter, bl.a. Widex A/S nye firmadomicil, der bliver det første COneutrale domicilbyggeri herhjemme, Utzon byggerierne i Kalkbrænderihavnen, Harbour House I & II, Danmarks første integrerede bibliotek og kulturhus på Dortheavej i Københavns nordvest-kvarter, nyindretningen af Danske Banks finanscenter i ØK’s gamle domicil i hjertet af København samt Roskilde rådhus. Wessberg A/S har desuden netop vundet konkurrencen om at opføre Københavns Sundhedshus for kræftramte nær Panum Instituttet.

Wessberg A/S har i dag 38 medarbejdere og domicil i Herlev.

Yderligere information:

Bestyrelsesformand Stig Wessberg
direkte tlf.  4488 2113  /  mobil  4010 6850

Der er lukket for kommentarer.