Den Franske Have
Bebyggelsen “Den Franske Have” – navnet er afledt af Det Franske Institut, som var beliggende på grunden i en menneskealder – er placeret midt i det gamle Østerbro i det historiske Rosenvænget kvarter.
Den er udformet som 6 punkthuslignende flerfamilievillaer på 2 og 3 etager plus penthouse ud fra det ønske, at få bebyggelsens enkelte huse passet ind i kvarterets
struktur. Arkitekterne har derfor også valgt funkisstilens markante formsprog, der på bedst mulig vis harmonerer med den øvrige del af kvarterets huse, der for det meste er gamle, store villaer.
Lejlighederne varierer i størrelse fra 77 – 176 m2 med 4-6 værelser. Alle har en stor indeliggende altan, dog har pent-houseboligerne en stor tagterrasse, og stuelejlighederne har egen terrasse med udgang til det store grønne fællesareal i bebyggelsens midte. Der er elevator i samtlige opgange.
Under hele bebyggelsen er kælderen på 2.500 m2, hvor der er 41 p-pladser og depotrum til beboerne samt diverse servicearealer og teknikrum.
Facaderne er hvidpudsede, vinduer og altandøre er udført af mahogni, og der er i hele bebyggelsen lagt vægt på en meget høj kvalitetsstandard både hvad angår valg af materialer og installationer, udvendigt såvel som indvendigt.
Der er fjernvarmeforsyning fra Københavns Energi til teknikrum i kælder, hvorfra opvarmning af boligerne sker på traditionel vis via et centralvarmeanlæg med radiatorer i de enkelte rum og varmeslanger i badeværelsesgulve.
Ingeniør :
Wessberg A/S
Konstruktioner
VVS-installationer
Stærk- og svagstrøm
Bygherre:
Ejendomsselskabet Tretorn
Arkitekt:
hs white arkitekter a/s
Totalentreprenør:
Areas Aalborg Erhvervsbyg A/S



