Subscribe to Wessberg A/S - Rådgivende ingeniørerrss

Ydelser


Wessberg dækker samtlige relevante ingeniørdiscipliner inden for byggeri.

Vores specialer er lavenergibyggeri og konstruktioner.

Vi besidder herudover en helt særlig ekspertise i relation til idrætsanlæg og tilhørende faciliteter – herunder multianvendelige haller.På anlægsområdet arbejder vi typisk med byggemodning samt planlægning og projektering af vej-, kloak- og parkeringsanlæg.

Vi kan fungere som totalrådgiver og forestå den samlede koordinering og styring af samtlige rådgivnings- og specialistydelser. Alternativt kan vi indgå i et samarbejde med arkitekter og eventuelle andre ingeniørfirmaer i delt rådgivning.Afhængig af opgavens karakter og organisering kan vi arbejde direkte for bygherren,  for en eventuel totalentreprenør – eller for lejerne/brugerne. Vi indgår også i partnering-samarbejder med henblik på at skabe det bedst mulige udgangspunkt for en effektiv og sikker løsning af opgaven.

Vor kompetence dækker hele opgaveforløbet fra idé og program – over projektforslag og projektering – til udførelse, ibrugtagning og drift af det færdige byggeri – uanset om der er tale om nybyggeri, ombygning eller renovering.
Wessberg projekterer byggeri indenfor områderne
  • BOLIGER
  • ERHVERV
  • HISTORISKE BYGNINGER
  • SKOLER
  • OMSORG/PLEJE
  • FORRETNINGSCENTRE
  • IDRÆT og KULTUR
Vi benytter os af den nyeste teknologi i vort arbejde med beregninger, tegninger og beskrivelser, og der er udført kvalitetssikring og miljøledelse på de ydelser, vi leverer.